Slidgigt i fingre, håndled og ankel: hvad kan du selv gøre?

Når man taler om slidgigt, tænker de fleste på knæ og hofter. Men slidgigt rammer også de små led i hænderne og anklen, og her kan den gøre hverdagen overraskende besværlig. At åbne et syltetøjsglas, skrive på telefonen eller gå på ujævnt underlag bliver pludselig en udfordring. Denne artikel forklarer, hvordan slidgigt i hånd og ankel viser sig, hvordan den adskiller sig fra leddegigt, og hvilke behandlinger der kan komme på tale i de forskellige stadier.

Slidgigt i hænderne: de typiske tegn

Slidgigt i hænderne sidder oftest i de yderste og mellemste fingerled og i tommelfingerens rodled ved håndleddet. Den er særligt almindelig hos kvinder efter overgangsalderen, og den ses ofte i familier.

Typiske tegn er:
• Stivhed i fingrene om morgenen, som oftest går over inden for en halv time.
• Små, hårde knuder på siden af fingerleddene, kaldet Heberdens og Bouchards knuder.
• Smerter ved tommelfingerens rod, når du vrider, klemmer eller åbner noget.
• Nedsat gribekraft og besvær med fine bevægelser.
• Perioder med hævelse og varme i et enkelt led, efterfulgt af roligere perioder.

Tommelfingerens rodled er et særligt sårbart sted, fordi det bærer meget af belastningen, når vi griber og klemmer. Slidgigt her kan give smerter helt ned mod håndleddet og gøre simple ting som at dreje en nøgle svære.

Knuderne på fingrene kan se voldsomme ud, men de fortæller ikke i sig selv, hvor meget det gør ondt. Nogle har store knuder og få gener, andre har små forandringer og mange smerter. Derfor bør behandlingen styres af dine symptomer og din funktion i hverdagen, ikke kun af hvordan hænderne ser ud.

Slidgigt i anklen: ofte efter en gammel skade

Anklen er et led, der tåler meget, og primær slidgigt uden forudgående skade er derfor forholdsvis sjælden her. Til gengæld udvikler mange slidgigt i anklen år efter en alvorlig forstuvning, gentagne forstuvninger eller et brud.

Typiske tegn er:
• Smerter dybt i anklen ved gang, især på ujævnt underlag, trapper og skråninger.
• Stivhed om morgenen og efter at have siddet stille.
• Hævelse efter belastning.
• Nedsat evne til at bøje foden op mod skinnebenet.
• En fornemmelse af usikkerhed, hvis ledbåndene tidligere er skadet.

Fordi anklen bærer hele kropsvægten ved hvert skridt, kan selv moderate forandringer påvirke gangen og give følgegener i knæ, hofte eller ryg. Mange begynder ubevidst at gå skævt for at skåne anklen.

Har du haft en ankelskade for mange år siden og oplever nu tiltagende smerter, er det en god idé at få anklen undersøgt. Et vægtbærende røntgenbillede viser ledspalten, og en MR-scanning kan give et mere detaljeret billede af brusken og knoglen under den, hvis det er nødvendigt. Jo tidligere forandringerne opdages, jo flere muligheder er der typisk at arbejde med.

Slidgigt eller leddegigt i hænderne?

Ømme og hævede fingerled kan også skyldes leddegigt, som er en betændelsessygdom, hvor immunforsvaret angriber leddene. Forskellen er vigtig, fordi leddegigt kræver behandling hos en reumatolog, ofte med medicin, der dæmper immunforsvaret.

Tegn, der peger mere mod leddegigt:
• Morgenstivhed, der varer mere end en halv time.
• Hævede, bløde og varme led, ofte i knoerne og grundleddene i begge hænder.
• Almen træthed og følelse af sygdom.

Tegn, der peger mere mod slidgigt:
• Hårde knuder i de yderste og mellemste fingerled.
• Smerter ved belastning, der letter i hvile.
• Kort morgenstivhed.

Blodprøver som reumafaktor, anti-CCP og betændelsestal samt røntgen eller ultralyd kan hjælpe med at skelne. Begge sygdomme kan i øvrigt forekomme samtidig.

Når diagnosen er slidgigt, og forandringerne er tidlige eller moderate, kan behandling med kroppens eget materiale være en mulighed. City Medical Centre i Moskva beskriver på siden om behandling af slidgigt for patienter fra København injektioner med PRP og SVF under ultralydsvejledning, også i hånd- og håndledsled samt ankel. SVF bruges ved slidgigt især i tidlige og moderate stadier. Om det passer til dig, afgør en læge efter gennemgang af nye billeder.

Hvad du selv kan gøre i hverdagen

Meget af behandlingen af slidgigt i hånd og ankel handler om at bevare bevægelighed og styrke og samtidig skåne leddet de rigtige steder.

For hænderne:
• Daglige, rolige øvelser, hvor du bøjer og strækker fingrene og former en blød knytnæve.
• Styrkeøvelser med en blød bold eller træningsdej.
• Hjælpemidler som tykke greb på bestik, elektriske dåseåbnere og gummiunderlag til glas.
• En skinne til tommelfingerens rodled om natten eller ved belastende opgaver, gerne tilpasset af en ergoterapeut.
• Varme, fx et varmt håndbad om morgenen, mod stivhed.

For anklen:
• Stabile sko med god støddæmpning og fast hælkappe.
• Balancetræning, fx at stå på ét ben, når du børster tænder.
• Cykling og svømning i stedet for lange ture på ujævnt terræn.
• Vægttab ved overvægt, da anklen bærer hele kroppen ved hvert skridt.
• En ankelbandage på dage med meget gang.

Smertestillende og betændelsesdæmpende medicin kan hjælpe i perioder med opblussen, men brug det i samråd med din læge. Bliver et led pludselig meget hævet, rødt og varmt, eller får du feber, skal du søge læge hurtigt.

Når øvelser ikke rækker: næste skridt

Hvis træning, hjælpemidler og medicin ikke giver tilstrækkelig lindring, er næste skridt en vurdering hos en specialist i hånd- eller fodkirurgi eller en ortopædkirurg. Her kan der tales om injektioner, og ved fremskreden slidgigt også om operation, fx stivgørelse eller udskiftning af leddet.

Behandling med PRP og SVF er ikke egnet til alle. Den udføres ikke ved kræft, under graviditet og amning, ved forstyrrelser i blodets størkning, akutte infektioner, opblussen af alvorlig kronisk sygdom eller alvorlig hjerte-, nyre- eller leversygdom. Den udsættes midlertidigt ved feber, forkølelse eller betændt hud over leddet. Ved fremskreden slidgigt siger lægen ifølge City Medical Centre ærligt, hvis operation er den mere realistiske vej.

Proceduren foregår på én dag uden indlæggelse, og der følges op efter en, tre og seks måneder. Smerterne letter som regel i løbet af den første måned, og den fulde effekt udvikler sig typisk over omkring et halvt år, men forløbet er forskelligt fra person til person.

Klinikken tilbyder en gratis første konsultation og gratis gennemgang af dine billeder, som kan sendes på forhånd, også ved online konsultation. Tag altid resultatet med tilbage til din egen læge eller ergoterapeut, så den daglige behandling fortsætter.